Briefing

WEBINAR: Ledelse fra distancen

Torsdag, 16 april, 2020 - 09:00
WEBINAR: Ledelse fra distancen

Danske virksomheder og organisationer er i øjeblikket kastet ud i en situation, hvor videomøder, chatsystemer og andre digitale værktøjer er blevet hverdag. Men hvordan sikrer du, at medarbejderne ikke går i stå derhjemme? Hvordan leder du fra distancen?

Ingen ved, hvornår situationen ændrer sig. Men nogle ting kan vi sige med sikkerhed – den tillid og det ansvar, som medarbejderne oplever, når de bliver sat til at arbejde hjemmefra, er nødvendig at fastholde, når den kritiske situation er overstået. Og der vil stadig være store gevinster ved at arbejde mere spredt. Den rigtige tilgang til ledelse og arbejdsmetoder, vil ikke kun gavne lige nu. Det vil kunne bidrage til mere innovativt og effektivt arbejde i fremtiden – og dine medarbejder vil også takke dig for det!

Den største fejl, du kan begå, er at forsøge at overføre de eksisterende arbejdsgange til den digitale verden. Der skal nye værktøjer til. Men hvilke? Og hvordan sætter vi dem i brug? Hvilke redskaber virker til hvilke problemstillinger?  Hvad skal vi være særligt opmærksom på? Det har vi lavet et webinar, der griber fat om.

Deltag i webinaret og hør mere om, hvordan den aktuelle krise kan skubbe til en udvikling, som vi faktisk har brug for. Hør om hvor du bør rette fokus, og hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.