Briefing

Cool business går sammen med det bløde hjerte

Tirsdag, 27 november, 2018 - 15:15
Socialt ansvar giver virksomheden en bedre fortjeneste – både økonomisk, omdømmemæssigt og menneskeligt.

Cool business går sammen med det bløde hjerte

Socialt ansvar giver virksomheden en bedre fortjeneste – både økonomisk, omdømmemæssigt og menneskeligt.

Alt for mange mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer står uden for arbejdsmarkedet. Det koster på den menneskelige og samfundsmæssige bundlinje og virksomheder mangler arbejdskraften. Derfor er der brug for et paradigmeskifte på det danske arbejdsmarked.

”Hvis danske virksomheder ikke satser på at rumme mange flere fra ’kanten’, får vi et fattigere samfund. Og det er ikke så svært, som vi tror”, udtaler den erfarne erhvervsleder Peter Nørgaard.

Hans opskrift på, hvordan vi får den bæredygtige bundlinje til at hænge sammen samfundsøkonomisk og menneskeligt er at spotte de opgaver i virksomheden der kan udføres af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det frigiver tid til kerneopgaverne, som løses af ofte højt betalte medarbejdere. Peter Nørgaard uddyber ”I gennem 15 år har vi i Creativ Company hjulpet over 500 mennesker til at finde frem til deres kompetencer og muligheder for job trods deres udfordringer. Creativ Company har alle årene drevet en stærk forretning ikke på trods af at vi har taget et socialt ansvar men nærmere på grund af. Vi oplever at både almindelig ansatte medarbejdere og dem på forskellige skåneordninger sætter stor pris på firmaets CSRpolitik og det giver en tryghed og dermed en stor loyalitet”.

Handling skal der til

For at brede tankegangen til andre virksomheder og inspirere dem til at tage et socialt ansvar startede Peter Nørgaard organisationen Code of Care. ”Det giver så meget til organisationen at jeg tænkte at andre også skulle opleve den energi. Derfor afholder vi nu foredrag, inspirationsarrangementer og opstarter lokale netværk af virksomhedsledere for at skubbe på paradigmeskiftet. Min tilgang til socialt ansvar er meget praktisk, ikke teoretisk, så de fine ord skal blive til handling” opfordrer Peter Nørgaard til.

Et Code of Care netværk – også kaldet en Task Force – består af lokale virksomhedsledere, jobcenterfolk og Code of Cares rådgivere. Formålet er at få virksomhedslederne til at skabe innovation inden for det at skabe rummelighed i flere virksomheder, nedbryde siloerne mellem virksomhederne og det offentlige og endelig at spotte de jobs der kan varetages af mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet. De idéer virksomhedslederne udvikler sammen udføres af Code of Care og jobcentret i samarbejde, hvilket betyder at nye veje afprøves.

Kom og bliv inspireret til mangfoldighed

Oplægget vil uddybe tankerne om socialt ansvar og fremtidens arbejdsplads og du vil helt sikkert gå inspireret tilbage til din virksomhed.

Fakta:

Peter Nørgaard, Stifter af organisationen Code of Care og medejer og bestyrelsesmedlem i Creativ Company. Ildsjæl i arbejdet med social ansvarlighed. Peter Nørgaard stifter af Creativ Company A/S samt idémanden bag Code of Care, der er et netværk af virksomheder, der arbejder målrettet med CSR og socialt engagement. Peter har en praktisk tilgang til det mangfoldige arbejdsmarked og er en ildsjæl i arbejdet med social ansvarlighed. Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for virksomhedernes sociale ansvar. Vi arbejder på at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser.